For den familie, der ikke tidligere har haft
hund, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad sådan en
familieforøgelse egentlig indebærer. Den vil nemlig betyde mange ændringer
i familiens dagligdag. En hund har ikke blot behov for kærlighed og
tryghed - den behøver også rigelig tid til fornuftig beskæftigelse sammen
med sin menneskefamilie. Som en del af familien bliver hunden genstand for
stærke og varme følelser, som den fuldt ud gengælder.
For mange mennesker er det helt utænkeligt at
skulle leve uden hund. Men at have hund medfører et stort ansvar. Ikke
blot for hunden, som er totalt afhængig af os. Men også over for
omgivelserne, naboerne og det øvrige samfund. Hunde skal være velopdragne
og ikke til gene for andre mennesker. Man bliver meget afhængig af en hund
- så hvis man frygter, at denne afhængighed skal blive en klods om benet,
er det bedre at opgive hundeholdet på forhånd.
Blandingshund elIer
racehund?
Nogle mennesker foretrækker de såkaldte
gadekryds - eller hul-i-hækken hunde. Det kan have økonomiske årsager,
blandingshunde er jo ofte lidt billigere end racehunde. Men her bør man
huske på, at hvalpens anskaffelsespris - hvad enten det er en
blandingshund eller racehund - er ganske ubetydelig, set i forhold til,
hvad det koster at have hunden i de næste 12 - 14 år!
Mange blandingshunde udvikler sig såmænd til
udmærkede og velfungerende hunde. Men det er i høj grad et spil i
lotteriet. Det er ofte umuligt at forudse, hvad en blandingshvalp af mere
eller mindre ukendt herkomst vil udvikle sig til. Usikkerheden gælder ikke
blot størrelse og udseende, men især medfødte karakteregenskaber er i
reglen vanskelige at forudse ved blandingshvalpe.
Med en racehund har man en helt anden
sikkerhed for, hvordan hvalpen kommer til at se ud. Man ved også en hel
del om, hvilke karakteregenskaber, man kan forvente sig. Den enkelte race
har nemlig sine egen, specielle mentalitet, og der er nemlig stor forskel
på racerne, selv om der naturligvis også er konkrete forskelle på
individerne inden for den samme race.
Vælger man en racehund, skal man også sørge
for, at hvalpen har en stambog fra Dansk Kennel Klub. Desværre sælges der
mange racehunde uden stambog eller med mere eller mindre "hjemmelavede"
stambøger - typisk til en lavere pris end tilsvarende DKK-hvalpe. Man skal
ikke lade sig friste af den slags tilbud. Selv om man måske i øjeblikket
synes, at det kan være lige meget med stambogen, så fortryder mange
hundeejere senere hen, at de købte en hvalp uden DKK-stambog. For enhver
DKK-hund skal stambogen følge med hunden ved ejerskifte.
Hvilken race?
Med ca. 350 anerkendte hunderacer, kan det
være svært at orientere sig, hvis man er ukendt med hundeverdenen. Men for
at vælge rigtigt er det vigtigt, at man sætter sig ind i racernes særpræg,
før man køber hund. Ikke alene er der stor forskel i racernes udseende,
højde og drøjde, der er også stor forskel i racernes individuelle behov
for motion, aktivering, kontakt, lederskab m.m..
Det er vigtigt nøje at undersøge, hvad en
races særpræg er, før man anskaffer sig en hund af den race. Man bør vælge
en race, der harmonerer med familiens behov og forventninger - og omvendt
sikre sig, at man selv er i stand til at opfylde hundens behov. En livlig,
motions- og aktiverings-krævende hund vil let blive til besvær i en
familie, der er magelig anlagt. Hunde med store og lange pelse appellerer
til mange mennesker, men der er et stort arbejde forbundet med at holde
sådan en pels ren og i orden. En del racer skal med regelmæssige mellemrum
have trimmet eller klippet pelsen.
Der er mange hensyn at tage, og det er en god
ide at læse bøger om emnet og besøge en DKK udstilling, hvor der er rig
mulighed for at se mange racer og snakke med hundeejerne. Men man bør
komme tidligt på dagen, her er der flest hunde og mennesker med tid til en
god snak.
Hund og børn
Børns plagerier om at få en hund fører
desværre ofte til nogle af de mange impulskøb, der ender med skuffelser
for familien og tragedie for den sagesløse hund. Men på den anden side kan
børn og hunde have utrolig stor glæde af hinanden, hvis børnenes ønske om
hund er ægte og varigt.
Om en del racer oplyses det, at de er meget
glade for børn. Den slags information skal man tage med et betydeligt
forbehold. Hunde er ikke født med et særligt forhold til børn. En hund er
i almindelighed glad for børn, hvis den tidligt i hvalpeperioden har haft
gode og positive oplevelser med forskellige børn i forskellige aldre.
Hunde, der som hvalpe er blevet drillet af
børn, kan derimod få et dårligt forhold til børn, og aldrig siden vænne
sig til dem. Hunde, der som hvalpe ikke har haft lejlighed til at omgås
børn, vil ofte senere være utrygge ved børns tilstedeværelse.
Det er altså vigtigt at både opdrætteren og
senere hvalpeejeren sørger for at hvalpen får gode oplevelser med børn.
Hvalpeliste og
opdrættervejviser
Dansk Kennel Klub sender hver eneste dag et
stort antal hvalpelister
til mennesker, der gerne vil vide, hvor der er hvalpe af en bestemt race.
Det er kun ca. 60 procent af samtlige registrerede hvalpe, der figurerer
på hvalpelisten. Det er opdrætterne selv, der tilmelder sig på
hvalpelisten, så det er ikke en særlig kategori af hvalpe, der står på
listen. Dog har forældredyrene på hvalpelisten som minimum opnået en
præmie på udstilling, hvilket betyder, at de er racetypiske. Opdrætterne
er endvidere alle medlemmer af Dansk Kennel Klub. Derimod fortæller
hvalpelisten ikke noget om hvalpene, opdrætteren elller forholdene,
hvorunder hvalpene er født og har levet de første otte - ti uger af deres
liv.
Opdrættervejviseren
er et annoncekatalog - ikke en bog med specielt anerkendte opdrættere.
Mange opdrættere figurerer ikke i Opdrættervejvi-
seren. Opdrættervejviseren oplister et antal
opdrættere - indelt efter race - der ønsker at annoncere salg af hvalpe,
hunde eller hunde til avlstjeneste.
Både hvalpelisten og opdrættervejviseren
findes på internettet.
Hvad er en kennel?
Begrebet kennel er en noget uklar størrelse,
og for mange mennesker er ordet kennel ensbetydende med et stort antal
hunde i løbegårde. Sådan forholder det sig ikke. En kennel kan være et
stort foretagende med tyve eller tredive hunde. Men en kennel kan også
bestå af en, to eller tre familiehunde, hvis foretrukne opholdssted er en
sofa i stuen. I de fleste kenneler indgår hundene som en del af familien.
Enhver opdrætter, der er medlem af Dansk
Kennel Klub, kan købe et kennelnavn. Hvalpene fra en kennel bliver
navngivet med et sådant kennelnavn, der sammen med hvalpens kaldenavn
påføres stambogen og fortæller, hos hvilken opdrætter den er født. Et
kennelnavn er altså ikke i sig selv nogen kvalitetsgaranti og fortæller
med andre ord intet om et hundeholds rammer.
Der bliver hvert år registreret op imod 24.000
hvalpe i DKK. Alle
disse hvalpe har altså en DKK-stambog. I
praksis er det ikke muligt for
DKK at kende eller besøge alle de mange
opdrættere, hos hvem alle disse hvalpe er blevet født. Så selv om det
store flertal af opdrættere er seriøse med deres hundehold og bestræber
sig på at levere sunde og velfungerende hvalpe, så er det på den anden
side en kendsgerning, at der er forskel på kvaliteten hos opdrætterene, og
at man kan risikere at få en hvalp, der hverken er sund eller
velfungerende. Det er altså nødvendigt at udstyre sig med sund kritisk
sans og som hovedregel altid besøge mere end én opdrætter, så man har et
sammenligningsgrundlag. Man skal have sin hund i måske ti, tolv eller
fjorten år, så det vil være temmelig letsindigt ikke at tænke sig godt om.
Det er en tilfredsstillelse at kunne sige: "Vi
besøgte tre forskellige opdrættere, men vi vendte tilbage til nummer to,
for der syntes vi bedst om forholdene og om hundene".
Bemærk iøvrigt, at har man besøgt et sted med
syge hunde, må man være opmærksom på risikoen for at bringe smitte videre
via hænder og fodtøj.
Hvad er vigtigt?
Hos opdrætteren skal man føle sig velkommen.
Man må ikke føle, at der er købetvang, fordi man kommer på besøg for at
hilse på hundene og danne sig et indtryk af forholdene. Og man skal se sig
for og spørge løs.
Mange mennesker bryder sig ikke om at spørge
for meget, og er måske bange for at stille dumme spørgsmål. Men det er
aldrig dumt at spørge, når der er noget, man gerne vil vide. Derimod er
det dumt ikke at spørge, for opdrætterens måde at svare på kan være meget
oplysende.
Man kan godt danne sige et indtryk af, om det
er reel information, man bliver præsenteret for - eller om der måske
snarere er tale om en regulær salgsoffensiv og forherligelse af egne
hunde.
"Kemien" skal være iorden og der skal være
mulighed for at henvende sig senere, hvis man har spørgsmål eller
problemer.
Hvalpene
Hos hvalpene skal der være rent og ordentligt,
som hos de øvrige hunde. Hvalpene skal være sunde og raske at se på. De
skal være faste og trivelige, uden at være fede. De må ikke være
skarpryggede, utrivelige eller vommede. Øjnene skal være klare, de må ikke
være røde, irriterede eller rindende. Ørerne skal være rene indeni.
Hvalpenes pels skal være ren og ordentlig, der
må ikke være eksem eller hårløse pletter. Hvis hvalpene klør sig meget, er
der et eller andet i vejen - måske har de lopper.
Det er en god ide at holde øje med hvalpenes
afføring - den skal være fast og ikke tynd eller diarre-agtig.
Hvalpenes opførsel er mindst lige så vigtig.
De skal være livlige og legesyge, nysgerrige og energiske. De skal være
tillidsfulde overfor mennesker - man skal kunne mærke på dem, at de er
vant til at omgås mennesker og at være "i hænder". Er de sky, ængstelige
eller ligefrem unddrager sig kontakt, gør man bestemt klogt i at købe et
andet sted.
Køb
aldrig en hvalp af medlidenhed. Det
kommer man næsten altid til bittert at fortryde. Er forholdene for ringe
eller hvalpene/hundene i dårlig stand, vil vi bede dig om at kontakte
Dansk Kennel Klub.
Prægning
Hvalpe vokser og udvikler sig hurtigt, og
deres udvikling sker i nogle faser, der hænger nøje sammen med deres
alder. En af de fundamentalt vigtige udviklingsfaser kalder man
prægningsfasen. Den begynder, når hvalpene er tre uger og varer, til de er
otte uger. Altså det meste af den tid, hvalpene er hos opdrætteren
(kennelen).
I denne tid skal hvalpene hver dag i nær
fysisk kontakt med mennesker, de skal have lov til at undersøge vores
ansigt, som de gerne vil snuse til og slikke. Gennem denne nære kontakt
præges hvalpene på mennesker, sådan at de egentlig kommer til at opfatte
os som artsfæller. Denne proces er en forudsætning for det nære forhold
mellem hund og menneske.
Uden denne prægning kommer hvalpene aldrig til
at fungere i en familie, og det kan ikke lade sig gøre at indhente det
forsømte på et senere tidspunkt. Det er derfor vigtigt, at man køber hvalp
et sted, hvor hvalpen er præget godt på både børn og voksne.
Oplevelser
Hvalpe er meget nysgerrige, og de har et
vældigt behov for at undersøge deres omgivelser. Fra 4-5 ugers alderen vil
de gradvis udvide deres aktionsradius i deres trang til at opleve og gøre
erfaringer. Disse tidlige oplevelser har stor betydning for deres
fremtidige udvikling. Opholder kuldet sig på et begrænset område, f.eks.
en hvalpegård eller lignende, er det afgørende vigtigt, at de hver dag, i
mindst nogle timer, får mulighed for at færdes i et mere stimulerende
miljø.
Fra 8 - 10 ugers alderen er det tilsvarende
væsentligt, at hvalpene kommer ud og gør erfaringer i andre miljøer end
det hjemlige. D.v.s. kommer regelmæssigt ind til byen og oplever trafik,
mange mennesker og byens specielle lugte. De skal hilse på fremmede voksne
og børn i alle aldre, møde andre hunde og andre husdyr - kort sagt opleve
en masse. Det er opdrætterens ansvar, at give hvalpen disse oplevelser,
hvis hvalpene ikke bliver solgt i den sædvanlige alder, 8 - 10 uger. Vær
særlig opmærksom på denne socialisering ved køb af halvstore hvalpe over 3
mdr., men hvis den store hvalp eller unge hund, er godt socialiseret, er
der intet til hinder for at vælge denne hund.
Litteratur
Uanset hvor dejlige hunde er, og ligegyldigt
hvor meget vi holder af dem, så er de hunde, og ikke mennesker. Det
betyder ikke, at de er mindreværdige - men de er på nogle områder
anderledes. F.eks. har hunde en fænomenal lugtesans. Man kan sige, at
lugtesansen spiller samme rolle for hunde som synsevnen for mennesker.
Hunde forstår ikke menneske-talesprog, og vi mennesker ved ofte ikke nok
om, hvordan hunde udtrykker sig.
Der er skrevet et utal af hundebøger. Nogle
bedre end andre. I Dansk Kennel Klub kan man købe en rigtig god bog, "DIN
HUND". Bogen er skrevet af to meget erfarne hundefolk, Sven Järverud og
Gunvor af Klinteberg-Järverud. Denne bog kan varmt anbefales. Som medlem
af Dansk Kennel Klub kan bogen købes med medlemsfordel til kun 158 kroner
(vejl. udsalgspris er kr. 198).
Købsaftale
Når man har bestemt sig for, hvor hvalpen skal
købes, har Dansk Kennel Klub en købsaftale til brug ved køb og salg af
hvalp. Det kan anbefales at gøre brug af denne kontrakt. Det er meget
sandsynligt, at opdrætteren har den. I modsat fald kan den under alle
omstændigheder rekvireres i Dansk Kennel Klub.
Man bør som hvalpekøber læse den grundigt
igennem inden man beslutter sig for at købe hvalpen, bl.a. fordi den kan
inspirere til mange gode spørgsmål.
Den alIerførste
tid
Har man ikke haft hund før, er der mange ting,
man står usikker overfor. Den rådgivning, man bliver præsenteret for rundt
omkring, er højst varieret, og der bliver - sikkert i bedste mening -
givet adskillige forkerte råd, som det kan få alvorlige konsekvenser at
følge.
Der er ikke mulighed for, i denne lille pjece,
at komme ind på alt det, der kan opstå tvivl om i den første tid. Men to
ting: rigtig fodring og det at være alene hjemme, vil vi fortælle om på de
næste sider, fordi det er så vigtigt for hvalpens udvikling.
Rigtig fodring
En lille hvalp skal vokse færdig på kun 1 - 1
1/2 år. Det stiller strenge krav til foderet, der skal give kroppen alle
de næringsstoffer den skal bruge til at danne stærke knogler og tænder, en
sund pels og et godt helbred.
Din opdrætter vil fortælle dig, hvad hvalpen
skal have at spise, evt. give dig en foderplan - ellers kan du altid ringe
og spørge, hvis du er i tvivl. Måske forsyner opdrætteren dig med lidt af
den mad, som hvalpen er vant til, f.eks. en pose Pedigree Junior.
Man kan også selv blande hvalpens mad. Men det
er ikke helt så sikkert som færdiglavet foder, der har deklareret,
kontrolleret indhold af de rigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
Faktisk er doseringen så præcis, at du endelig
ikke må give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, når du fodrer med
færdiglavet hvalpeog hundemad. Det kan skade hunden.
FøIg brugsanvisningen
Det er vigtigt at følge brugsanvisningen.
Hvalpemad af god kvalitet sikrer, at der er de særlige mængder af
næringsstoffer til rådighed, som hvalpen skal bruge, mens den stadig
vokser. Men når den ikke vokser længere, skal den til at spise voksen
fuldkost f.eks. Pedigree - ellers risi-kerer du, at den får for meget
protein.
De anbefalede dagsrationer bør deles op i
flere, mindre måltider. Hvalpens mavesæk er nemlig ganske lille og kan
ikke rumme så meget ad gangen. Tal eventuelt med opdrætteren eller
dyrlægen om netop din hvalps behov i forhold til dens aktivitetsniveau,
race og alder.
Mad er andet end foder
Hunde holder af ritualer og fodring er et af
de vigtigste. Derfor - og af hygiejniske grunde - er det en god idé at
give hvalpen sin egen mad- og vandskål. Men mad kan også med fordel bruges
til at aktivere og træne hvalpen med. For at undgå, at man overfodrer
hvalpen, bør man afmåle hundens mad i en skål om morgenen, og så bruge
maden fra skålen, i løbet af dagen, til træning og indlæring at nye
øvelser. Nogle eksempler på samarbejdsøvelser er:
sit, dæk, stå, rulle om på ryggen, zig-zag
mellem ejerens ben og gi' pote.
For yderligere at aktivere hvalpen, kan man
også lade den søge efter en del af dens tørfoder, f.eks. på græsplænen
eller i huset. Man kan også komme hvalpens tørfoder i en
aktiveringsterning eller -kugle. Bruger man en del af hvalpens foder til
samarbejdsøvelser og aktivering, kan det være med til at få en glad,
dygtig og velafbalanceret hund.
Husk iøvrigt, at hvis du tillader tiggeri af
godbidder fra middags- og kaffebordet, bliver det hurtigt til mange ekstra
kalorier - og til et irritationsmoment.
Kødben er med til at forhindre tandsten. Men
det er vigtigt, at du giver stærke, rå knogler af kalv eller okse, som
ikke kan splintres i sylespidse stykker. Du må aldrig give ribben og
fjerkræben under nogen form. Giv heller ikke hunden chokolade, det kan
dens lever ikke tåle.
Vigtige næringsstoffer
Det er ligemeget, om du fodrer med tørfoder
eller dåsemad. Bare du vælger et fuldkostprodukt. Hvalpen behøver
proteiner, fedt, kulhydrater, mineraler og vitaminer - i de rigtige
mængder og indbyrdes forhold, som meget forskellige fra menneskers behov.
Proteiner:
Proteiner er vigtige for hvalpens
stofskifte og behøves for, at den kan danne celler og væv. Der er to slags
proteiner: Vegetabilske, som bl.a. kommer fra havregryn, ris, kartofler og
grøntsager. Og animalske som findes i fisk, mælk, kød og fjerkræ.
Animalske proteiner er bedst, da hvalpen lettere kan optage og udnytte dem
i kroppen. Det er vigtigt, at den får den rigtige mængde. Både for meget
og for lidt kan være skadeligt.
Fedt:
Der tales så meget om
skadevirkningerne af fedt, at man let glemmer, at det faktisk er et
vigtigt næringsmiddel, især for aktive hvalpe. Fedt er en højkoncentreret
energiklide, som også bidrager til at give maden smag. For meget fedt kan
føre til overvægt og fordøjelses-besvær, for lidt kan give hudproblemer og
fældning.
Kulhydrate:
Kulhydrater består af stivelse,
druesukker og cellulose og er vigtige for stofskiftet. Hvalpen producerer
selv en del kulhydrater, så madens kulhydratindhold tjener først og
fremmest som ren energikilde. Kulhydrater bør ikke udgøre mere end 65% af
tørstoffet i maden, ellers får hvalpen for mange tomme kalorier og kan
blive overvægtig. Desuden bliver den mindre modstandsdygtig over for
stress og krævende fysisk aktivitet over længere tid.
Vitaminer:
Vitaminer er nødvendige for, at kroppens
kemiske processer skal kunne fungere rigtigt. A-, B-, D- og E-vitaminer er
de vigtigste for hvalpen. Den behøver ikke tilskud af C-vitamin, det
danner den selv. Avitaminer findes i mælk, lever, æggeblommer og
gulerødder. B-vitaminer i fuldkornsbrød, kød og indvolde. D-vitaminer i
fisk og fiskelever og E-vitaminer først og fremmest i majsolie og
forskellige hvedeprodukter. Undgå ekstra tilskud af A- og D-vitaminer, når
hunden får færdiglavet fuldkost. Det kan skade.
Mineraler:
De vigtigste mineraler er kalk,
fosfor, kobber, zink og jern. Især det indbyrdes forhold mellem kalk og
fosfor er vigtigt. De fungerer s om by g gemateri al er for knogler og
tænder, derfor behøve s de i s tørre mængder under opvæksten, ligesom
hvalpen skal have D-vitaminer for at kunne udnytte de to mineraler. Bruger
du færdiglavet hvalpemad, skal du ikke give ekstra tilskud af mineraler.
Vand:
En hvalp behøver ca. 1 dl vand pr. kg legemsvægt i døgnet. Vandet får den
dels fra sit foder, dels fra sin drikkeskål. Lad
altid
en skål frisk vand stå fremme, både ude og inde. Hvalpen kan blive
alvorligt skadet, hvis den får for lidt væske.
Alene hjemme
Mange hunde må affinde sig med at være alene
hjemme, fordi familien er udearbejdende. Det er et stort krav at stille
til et flokdyr som hunden, som i vild tilstand ikke kommer ud for at blive
ladt alene tilbage i mange timer. I praksis er det et stort problem i
mange familier. Derfor må indlæringen foregå rigtigt.
Den lille hvalp forstår ikke, hvorfor den
bliver transporteret hen til et fremmed sted. Den vil i begyndelsen savne
sine søskende, sin mor, menneskefamilien og de vante omgivelser. Derfor
har den et stort behov for tryghed og mennesker hos sig, indtil den efter
en tid er faldet til og har accepteret den nye "flok" og at "nu bor jeg
her". Man må ikke gå fra hvalpen, før den føler sig fuldstændig hjemme.
De første gange, man går fra hvalpen, skal den
enten være meget træt eller optaget af noget, som den finder meget vigtigt
- f.eks. et lækkert kødben at gnave i. Man må endelig ikke sige farvel til
hvalpen, for så henleder man netop dens opmærksomhed på en selv, og det
var jo ikke meningen. Man skal altså bare gå - men kun ganske kort tid.
Måske bare et minut eller to. Og så kommer man tilbage igen, uden at sige
noget til hvalpen.
Det gør man mange gange, mens man langsomt
forlænger den tid, man er væk. Meningen er, at hvalpen skal vænne sig til,
at familien går - men kommer igen. Uden at hvalpen behøver at tage sig af
det, og uden at den bliver utryg.
Man kan med fordel lade lidt lys samt TV eller
radio spille i huset når man går, det kan mindske hundens ensomhed lidt.
Har du spørgsmål eller problemer, er du altid
velkommen til at ringe til Dansk Kennel Klub for råd og vejledning.
God fornøjelse - og held og lykke!
DANSK KENNEL KLUB
7 gode
råd før du køber hundehvalp
- · Sæt
dig grundigt ind i racernes forskellighed og læs bøger om hunde, deres
adfærd og træning
- · Besøg altid mere end en opdrætter
- · Undersøg om hvalpens forældre er
sunde, raske, tillidsfulde og velfungerende - og forlang
altid
at hilse på hvalpens mor
- · Besøg hvalpene i deres vante
omgivelser. Se efter om hvalpene er velplejede, glade, frimodige og
kontaktsøgende
- · Tag hvalpen til et neutralt sted hos
opdrætteren, hvor den ikke før har været, og iagttag hvordan hvalpen
reagerer når du sætter den ned. Er den nysgerrig og frimodig eller er
den utryg og bange?
- · Kontakt Dansk Kennel Klub - evt. også
racens specialklub før købet
- · Sørg for at du og opdrætteren indgår
en klar købsaftale, som I begge forstår og er enige om
|